
KarriereKagen
Velkommen til Podcasten Karrierekagen! Udforsk de lækre lag af forskellige karriereretninger med Sarah Zahle Borgensgaard og Mie Riis Mouritsen som værter.
Vi ved om nogen hvor svært det kan være at vælge uddannelse, job eller karriereretning og derfor har vi lavet en podcast hvor vi kommer rundt om alle de forskellige muligheder for at skabe din karriere, både med og uden uddannelser.
Lyt med, når vi dykker ned i spændende karriererejser med inspirerende gæster fra diverse brancher. Vi serverer indsigtsfulde historier og velsmagende karrieretips.
Tag en bid af karrierekagen med os og bliv inspireret i det store karriereunivers.
Har du spørgsmål, kommentarer eller noget du ønsker vi dykker ned i? Så kontakt os på Karrierekagen@gmail.com eller skriv til os på instagram.
KarriereKagen
Veneda Terry - JEG VIL BARE SKABE
I dagens afsnit møder vi Veneda Terry, en 30-årig kvinde med et CV, der afspejler en passion for mode, musik og æstetik. I år afsluttede hun sin sangeruddannelse og forfølger fortsat nu sin drøm om at leve af at lave musik. Veneda er i dag artist, der kombinerer engelsksproget hiphop og storladen pop i sine egne sange. Hun arbejder også i en butik for at opretholde økonomisk stabilitet, samtidig med at hun forfølger sin musikalske karriere. Denne balance mellem arbejde og passion bringer udfordringer med sig, især når hun møder fordomme fra andre, der stiller spørgsmål ved, hvornår hun vil finde et "rigtigt" job. I dag deler Veneda sin rejse med os og udforsker de forventninger og udfordringer, der opstår, når man følger sin vision om at leve af musik.