
KarriereKagen
Velkommen til Podcasten Karrierekagen! Udforsk de lækre lag af forskellige karriereretninger med Sarah Zahle Borgensgaard og Mie Riis Mouritsen som værter.
Vi ved om nogen hvor svært det kan være at vælge uddannelse, job eller karriereretning og derfor har vi lavet en podcast hvor vi kommer rundt om alle de forskellige muligheder for at skabe din karriere, både med og uden uddannelser.
Lyt med, når vi dykker ned i spændende karriererejser med inspirerende gæster fra diverse brancher. Vi serverer indsigtsfulde historier og velsmagende karrieretips.
Tag en bid af karrierekagen med os og bliv inspireret i det store karriereunivers.
Har du spørgsmål, kommentarer eller noget du ønsker vi dykker ned i? Så kontakt os på Karrierekagen@gmail.com eller skriv til os på instagram.
KarriereKagen
Sarah Zahle - JEG VIL DET HELE, MEN JEG SKAL VÆLGE NOGET
I dagens afsnit skal vi møde Sarah Zahle. Hun er 26 år og har allerede en imponerende baggrund inden for restaurationsbranchen. Gennem de seneste 8 år har hun arbejdet som tjener, bartender, barista og manager. Men Sarah er ikke bare en ekspert i branchen – hun er også medstifter af vores podcast, Karrierekagen.
I dag er Sarah igang med at tage skridtet mod et karriereskifte og står nu ved en skillevej, usikker på hvilken retning hun skal gå. Netop denne problemstilling har været et gennemgående tema igennem Sarahs liv, som har haft svært ved at vælge hvilken vej hun skulle forfølge. Så i dag deler Sarah sin rejse med os og diskuterer de udfordringer og overvejelser, der følger med i at ville det hele og samtidig skulle vælge den helt rigtige karrierevej.